Oddervej nr. 53
1914-2002 Bagerbutik og bageri
2002 Fru Vesterskov (Brødudsalg og franske ostespecialiteter)
2006-2007 La Mia Casa
Ca. 2013-2016 Thai Massage
2016 Beauty By Brix
Ejendommen er opført i 1914 af murermester Rasmus Rasmussen i Højbjerg.
Bagermester Carl Viggo Johansen var den første bager på stedet. Han havde inden da i et par år haft bageri i Sct Paulsgade 4 i Århus. Han og sønnen Viggo Johansen, der boede Oddervej nr. 57, havde bagerforretningen fra ca. 1914 til 1963.
Derefter havde Viggo Stein Nielsen bageriet til omkring 1990. Han solgte bageriet til Jørn Mølholt, som drev bageriet til august 2000. Den sidste bager var Erik Huusom, som havde bagerforretningen i et par år. Han lukkede bagerforretningen, da han overtog bageriet på Rosenvangs Allé 187. Siden da har der været forskellige virksomheder og forretninger, bl.a. Fru Vesterskov brødudsalg mv., La Mia Casa 2006-08 og fra ca. 2013 til 2016 Thai Massage.