Klassebilleder
På grund af de professionelle fotografers ophavsret må vi ikke lægge klassebilleder ud på hjemmesiden. Men da Arkiv.dk er med i en CopyDan-aftalen, kan man finde dem under arkiv.dk.
Man kan gå ind på arkiv.dk og se vejledning på vores forside.
Kirke, skole og sogn
Der har altid været nære bånd mellem kirke, sogn og skole. Sognet var det område, som var tilknyttet den enkelte kirke, Præstegårdene fik matrikel nr .1 da man begyndte at lave matrikelkort, og de omliggende gårde i sognet fik de følgende numre. I 1688 kom Christian d. 5.’s ”Den store Matrikel”, baseret på opmåling af al dyrket jord i by og på land, og dermed havde man et pålideligt system til registrering af jordernes ejere.
I starten af 1800-tallet fik sognene mere selvstændighed (og ansvar), og i 1855 kom de egentlige sogneråd, som styrede og betalte for skole, fattigvæsen, veje m.m.
Båndet mellem kirke og skole var også stærkt. Præsten havde stor indflydelse på skolen, og han var født medlem af skolekommissionen indtil folkeskoleloven af 1958. På landet, hvor der ofte kun var en lærer, var læreren kirkesanger og kordegn.
Udviklingen var ikke til fordel for de små sogne, som man jo omdøbte til kommuner. Udgifterne var for store til de små samfund, og kommunerne er blevet større og større.
Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv dækker hele det gamle Holme sogn, som består af de 2 kirkesogne: Skåde med Frederikskirken og Holme med Holme Kirke og 3 ”bycentre”: Holme, Skåde og Højbjerg,
Sognet havde oprindeligt en kirke i Holme, men da der kom flere og flere indbyggere i Skåde og Højbjerg byggede man i 1910 et gravkapel med tilhørende kirkegård mellem Skåde og Holme på Bushøjvej. Dette kapel forfaldt i tidens løb, men blev moderniseret i 2010 og fungerer som kirke og mødelokale for både Holme og Skåde sogn.
Indbyggerantallet i Skåde og Højbjerg steg så meget, at ønsket om en kirke i området voksede, og i 1944 kunne man indvie Frederikskirken. I 1949 blev Skåde og Højbjerg et selvstændigt sogn undet navnet Skåde Sogn
Glimt af områdets historie
Holme
Holme er vokset op fra en lille, men gammel landsby i klassisk forstand: Kirke med flere tætliggende gårde, senere kom skole og kro til.
Navnet Holme nævnes første gang i 1203, og landsbyen hørte under godset Havreballegård, som ejedes af kronen. Da Marselis-slægten overtog Havreballegård, fordi Chr. D. 4 skyldte den mange penge, fulgte fæstebønderne i Holme altså med. En af efterkommerne, Vilhelm Marselis, købte godset Grumstrup, renoverede det og kaldte det Vilhelmsborg. Godset Moesgaard hørte under Vilhelmsborg. Senere byggede slægten Saralystgård, ligesom navnet ”Hestehaven” kommer af, at man havde et område nær Kirkeskoven til godsets heste.
Holme gennemgik den samme forvandling som andre små landsbyer med udskiftning og udflytning efter stavnsbåndets ophævelse. FDB’s fabrikker i Viby fik en stor betydning for Holmes forandring, og i 60'erne og 70'erne gik det rigtig stærkt, så Holme blev, hvad den er i dag, en forstad som næsten er smeltet sammen med Århus.
Skåde
Skåde nævnes første gang i 1341. Allerede fra 1200'tallet har der været teglværker i området. Bl.a. ved ”Fiskerhuset” nær Moesgaard. I nyere tid gav de 2 store teglværker ”Emiledal” og Kragelund arbejde til mange, og den lille landsby voksede sig større og større. I 1872 var der ca. 300 indbyggere i Skåde. Da Oddervejen blev udbygget, var vejen i dobbelt forstand banet for kontakt til Århus, og Skåde blev en forstad til Århus.
Højbjerg
Højbjergs gamle navn: ”Skidenpyt” nævnes første gang i ca.1600 og var betegnelsen for stedet, hvor bækken fra Elverdalen og andre bække løb sammen til ”Skambækken”. Denne bæk følger Thorsmøllevej ned til Varna. Her var flere af de første industrimøller i Danmark.
Som navnet siger, var der her våde og dårlige veje. Først da Oddervejen, som stort set følger den gamle landevej til Norsminde, bliver brolagt for at kunne fragte sten fra teglværkerne i Skåde, blev området attraktivt. Nu begyndte de mere velhavende borgere i Århus at bygge, først sommervillaer, senere fast beboelse her, og fra 1920 udviklede Højbjerg sig til den forstad, som den er i dag.
Navnet ”Højbjerg” siges at have en lille sjov historie. En grosserer, som ejede en stor villa i området (den ligger der endnu på bakken ved Grumstolsvej) var – forståeligt nok – ked af at have ordet ”Skidenpyt” som postadresse og bad i et brev postmesteren ændre dette. Selve navnet ”Højbjerg” skulle være valgt, fordi det netop var navnet på grossererens villa!