Skolen har i år haft 275 års jubilæum og har derfor udgivet et jubillæumsskrift.
Man kan læse ved at klikke her
Skolen har i år haft 275 års jubilæum og har derfor udgivet et jubillæumsskrift.
Man kan læse ved at klikke her
Holme Skole brændte i 1973, og hele fløjen med kontorer og lærerværelse udbrændte fuldstændigt. Derfor er mange klassebilleder er gået tabt.
Nogle er blever doneret til arkivet og nogle er fundet på bl.a. Facebook. Men vi mangler stadigvæk mange klassebilleder fra før branden.Derfor vi vil være taknemmelige for at få klassebilleder fra før 1973!
På grund af de professionelle fotografers ophavsret må vi ikke lægge klassebilleder ud på hjemmesiden, da Arkiv.dk er med i en CopyDan-aftale, kan klassebillederne ses på www.Arkiv.dk
Vi har ikke alle klassebilleder registreret endnu, men arbejder på sagen!
Se vejledning til at søge efter klassebilleder i Arkiv.dk
Holme Skole har været i 4 forskellige bygninger.
1. Degneboligen ved kirken
2. Lærer Friis's hus på Byvej
3. Skolen på Holme Byvej - nu kro
4. Den nuværende skolebygning.
Holme Skole 1742 - 1850
I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Efter Christian d. VI’s forordning af 23. januar 1739 om, at alle børn og unge skulle modtage undervisning, måtte degnen afgive en stue til skolebrug.
Holme fik dermed i 1742 den første rigtige skole, men underviserne var ofte dårlige skoleholdere eller unge elever fra latinskolen i Århus.
I 1834 fik Holme Skole sin første "rigtige" skolelærer: Christen Götzscke Friis, som var lærer indtil 1875.
Christen Friis' søn, Niels Friis Christensen blev en dygtig og kendt landmand, som ejjede Højballegård - som ligger mellem Jelshøj og Mårslet.
Han har bl.a. skrevet erindringen om Første Slesviske Krig i 1848. den oplevede han , mens han var karl hos en onkel i Skåde
Bygningen blev dog snart for lille til de mange elever, og i 1850 byggede lærer Friis et nyt hus på Jelsbakvej. Huset lå nogenlunde der, hvor indgangen til Føtex er i dag. Bygningen var både privat bolig og skole. Jelsbakvej er nu helt væk. Bushøjvejs start ved kirken var førhen en del af Jelsbakvej
Da Friiis døde blev huset solgt til gartner Bukhdahl og senere boede skrædder hans Henrik Hansen i huset.
Holmes første Brugsforening var i dette hus.
I 1875 kunne man flytte ind i den lange nye skole på Byvej (nu Holme Byvej 22), og her var der så skole i 50 år. Bygningen blev senere til kro - og det er den stadigvæk!
I 1899 ansatte man en andenlærer, og der var 4 klasser på skolen. Man prøvede at skaffe plads ved at lave pogeskole for de små i et (nu nedrevet) hus på hjørnet af Byvej og Engvej. Men man måtte have mere plads.
I november 1925 kunne man indvie den nye skole på Hjulbjergvej, hvor den jo stadigvæk ligger. Førstelærer Gadborg blev den nye skoles førstelærer for 150 elever på 7 klassetrin. Skolen havde gymnastiksal, flere klasselokaler og 2 boliger til lærerne. I 1938 blev skolen købstadsordnet, og 1. august 1954 blev den mellem- og realskole.
Til venstre: Holme Skole set fra Hjulbjergvej. Hovedbygningen med lejlighed over klasselokalerne og førstelærerbolig. Personerne på billedet er håndværkere og sognerådsmedlemmer.
I den store hovedbygning mod syd var der 4 klasselokaler og lejlighed til en lærer ovenpå. Mod vest ses førstelærerboligen (Det hed ikke skoleinspektør på en landsbyskole) Her var der i 80'erne og 90'erne børnehaveklasser.
Bag førstelærerboligen ses et hus, hvori der var toiletter, brændeskur m.v. Her blev der sidenhen indrettet en kantine. Der var desuden sløjdsal og lærerværelse. Mod øst ses gymnastiksalen, senere ændret til skolekøkken og værksted. Længst mod nord ses cykelskure og halvtag til eleverne.
Tilflytning til området betød, at skolen i 50'erne måtte udvides i 2 etaper. I december 1954 kunne man indvie de nye og meget større bygninger nord for den gamle skole.
Men byggeriet fik en dramatisk historie. En voldsom storm i 1954 væltede en kran og mure med de endnu ikke færdiggjorte tage.
Denne fase af udvidelse var en ny gymnastiksal (nu ”pigernes”) – sydfløjen med kontor, lærerværelse, formnings-, håndarbejds- og fysiklokale samt østfløjen med klasselokaler – og en lille fløj med trapper mod Sydøst. (I dag kaldet ”trekanten”.)
Men det skulle snart blive nødvendigt med endnu en udvidelse, og i september 1960 var der rejsegilde på den sidste fløj mod sydøst med klasselokaler og auditorium samt endnu en gymnastiksal med musiklokale og sløjdlokale og metalsløjd i kælderen.
Branden i 1973
Den 16 juli 1973 kl. ca. 20 udbrød der brand i sydfløjen. Branden opstod formodentlig i formingslokalet og fik et voldsomt forløb. Fløjen udbrændte næsten totalt. Da fløjen blev genopbygget, indrettede man kontorer, depoter og lærerværelse i øverste etage, mens der blev et almindeligt klasselokale samt fysiklokale i stueetagen. Man inddrog skolens aula til formings- og håndarbejdelokale. En midlertidig løsning, som skulle komme til at vare indtil år 2000, da de 2 lokaler blev en del af skolens mediecenter (skolebibliotek). Holme Skole fik aldrig en aula igen!
Den udbrændte fløj - set fra "Lille Skolegård"
Den udbrændte fløj - set fra "Den store Gård"
Holme Skole 1982
Fra 1974 til 1990 skete der ikke større ændringer på skolen bygninger. I den gamle skole fra 1926 var der ikke mere lærerboliger. Der var der tandlægeklinik og klasseværelse på første sal, og den gamle inspektørbolig lagde i mange år lokaler til børnehaveklasserne. Den gamle gymnastiksal blev nederst værksted for pedellen og på 1. sal var der skolekøkken.
I 1990 byggede man en ny bygning til SFO. Den blev lavet som en tilbygning i forlængelse af den gamle hovedbygning og var i 3 forskudte niveauer. Senere inddrog man børne-haveklasselokalet i den gamle inspektørbolig, og i 1999 lavede man endnu en tilbygning. Denne gang en bygning i 2 etager ud mod den lille boldbane. I 1999 fik hele skolen tiltrængte nye vinduer, og i 2008 blev der lavet spændende skolegårde med boldbaner og flere legepladser. Endelig har de gamle bygninger fået nye tage i 2010.
Der er i tidens løb skete flere ændringer indendørs som afspejler ændringer i måden at drive skolepå. Reformen fra 1014 krævede flere arbejdspladser og mødelokaler til lærerne. Den gamle aula havde jo haft mange funktioner - formning/syning - datalokale og skolebibliotek - mediecenter. Nu blev den til arbejds- og mødelokaler!
Til toppen