Kridthøjvej 7

Matas på Kridthøjvej 7 på Kridthøj Torv. Foto 2013
1960-1983 Damefrisør
1984-2000 Frugt og Grønt
Fra 2001 Matas
Damefrisør Bente Bretow havde sin salon her til ca. 1965, hvorefter den blev overtaget af Bente Vistesen. I 1978 fik salonen navnet Krøltop med Grethe Christensen som indehaver. Fra 1984 overtog Frugt og Grønt lejemålet og slog det sammen med to-fagsmodulet ved siden af (løbenr. 6), hvor de var flyttet ind i 1979. Polly og Poul Nielsen havde Frugt og Grønt til foråret 1999, hvorefter Britta Gjerting og Gert Jensen havde forretningen i et par år.
Matas overtog lejemålet i 2001. Butikken åbnede i de nye lokaler i marts 2001 (Uge Nyt den 28. marts 2001). Ole Groth, der havde overtaget Matas forretningen efter sine forældre, stoppede i 2009. Det var kort efter, at Matas forretningerne var blevet overtaget af kapitalkæden CVC.