Rosenvangs Allé 199

Købmand Jørgen Stjer. Facaden efter ombygning i 1963.

Indtil 1970                          Købmand

1970-1983                          Ingen butik

1983-1997                          JK Isenkram

Fra 1998                             Børnehave

Butikken på hjørnet af Rosenvangs Allé og Olaf Rudes Vej

1998-2005                          Ældrerådgivning

2005-2014                          Galleri NØR

2014-2015                          Slikhjørnet

Fra juni 2015                     Kørekompagniet(køreskole)

Jørgen Stjer havde købmandsbutik i ejendommen til 1970. Han var efter sigende ”den fine kolonialhandel” med de fine vine i området. Jørgen Stjer solgte i 1970 ejendommen til BP Olieselskabet, der havde planer om at etablere en tankstation på hjørnet af Rosenvangs Allé og Olaf Rudesvej. I 1976 købte Jørn Kristensen fra JK Isenkram bygningen og flyttede ind i den tilhørende bolig. I 1983 lavede han efter en udvidelse af bygningen Hobby og haveafdeling i lokalerne. JK Isenkram fortsatte med en afdeling for glas og porcelæn i den oprindelige forretning på Kridthøjvej 2. I 1984 blev Glas og Porcelæn flyttet til JK Isenkram på Rosenvangs Allé.

JK Isenkram lukkede i 1997. De sidste 6-7 år før lukningen, havde hans kone en afdeling for dametøj i forretningen, som hed Boutique JK. Efter lukningen af JK Isenkram har der været børnehave i det meste af bygningen. I lokalerne mod Olaf Rudesvej var der i nogle år Ældrerådgivning og fra 2005 Galleri NØR drevet af Ditte Connie. I 2014 var der i en kort periode slikbutik. Siden foråret 2015 har der været køreskole i disse lokaler.

JK Isenkram, Rosenvangs Allé 199 overfor Kridthøj Torv. Foto 2. december 1996. Forretningen ophørte i 1997.

Foto maj 2013. Galleri Nør på Rosenvangs Allé199. I bygningen havde Jørgen Stjer købmandsforretning til omkring 1970. I 1980’erne og 1990’erne havde JK Isenkram butik i denne bygning.

Købmand Jørgen Stjer på Rosenvangs Allé199 i 1943. Købmand Stjer læner sig ind over disken. En stak kontrabøger ses på disken til venstre.

Jørgen Stjers købmandsbutik på Rosenvangs Allé 199 i 1951. En velassorteret butik med kaffemølle, dåser og vin.

 

Det store udvalg af tobaksvarer i købmand Jørgen Stjers butik på Rosenvangs Allé 199 efter udvidelsen i 1951