Kridthøjvej 2

Foto af Konditor Bagerens butik på Kridthøjvej 2. Foto maj 2013

1963-1983                          JK Isenkram

1983-1984                          JK Isenkram, Glas og Porcelæn

1984-1988                          A Jour (dametøj)

1988-2005                          Brugsens Bager

Fra 2005                             Makaros/KonditorBageren

JK Isenkram havde lejemålet fra 1963 til 1984. I begyndelsen af 1970’erne udvidede indehaveren, Jørn Kristensen, forretningen med hjørnet mellem de to forretningsblokke. I 1983 flyttede en del af JK Isenkram (Hobby og haveafdelingen) til Rosenvangs Allé 199. Afdelingen for Glas og Porcelæn fortsatte på Kridthøj Torv til 1984.

Derefter overtog A Jour (dametøj) lejemålet og havde det til 1988. Fra 1988 havde Brugsens Bager fra Kridthøjvej 1 lejemålet indtil 2005, hvor bagerbutikken blev solgt til en privat bager, B. Makaros. Fra 2007 har ejeren af bagerbutikken været Ronnie Nielsen. Han har også bagerbutikken i Mårslet og Hasselager. Butikkens navn blev i 2011 ændret til KonditorBageren.